Kostberegner

Alle underkategorier i “Grønt“ indeholder fødevarer med et lavt klimaaftryk. Det giver derfor et lavere samlet klimaaftryk, hvis man erstatter klimatunge produkter som kød og ost med proteinrige grøntsager. Indenfor grønt bør man dog undgå produkter, der er fløjet hertil eller dyrket i opvarmet drivhus have et højere klimaaftryk. Det er typisk bær og tropiske frugter som transporteres med fly og grønt fra Danmark som dyrkes i drivhuse om vinteren.

Med hver slider kan du angive vægten af dit daglige indtag. Til højre for hver slider er angivet et konkret eksempel på, hvad vægten kunne svare til. Vægten vist med fed skrift angiver det danske gennemsnitsindtag.

Grøntsager

Din udledning:
106
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
1.16 kg 12 gulerødder 0.87 kg 9 gulerødder 0.58 kg 6 gulerødder 0.29 kg 3 gulerødder 0 kg 0 gulerødder
Inkluderer grøntsager og bælgfrugter som fersk, frossen, konserves og saucer.

Frugt

Din udledning:
93
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
1.04 kg 6 appelsin 0.78 kg 4.5 appelsin 0.52 kg 3 appelsin 0.26 kg 1.5 appelsin 0 kg 0 appelsin
Inkluderer frugt og bær som fersk, tørret og frossen eller som juice, saft og marmelade.

Kornprodukter

Din udledning:
80
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
880 g 20 skiver brød 660 g 15 skiver brød 440 g 10 skiver brød 220 g 5 skiver brød 0 g 0 skiver brød
Inkluderer hvidt og mørkt brød, ris, pasta, mel.

Både klimamæssigt og ernæringsmæssigt giver det mening at erstatte rødt kød med enten hvidt kød eller proteinholdigt grønt. Rødt kød fra drøvtyggere har et højt klimaaftryk pga. en høj metanudledning fra dyrenes fordøjelse, hvorimod hvidt kød fra svin og fjerkræ har et markant lavere aftryk. Nogle fisk såsom sild har ikke et særligt højt klimaaftryk, hvor andre fisk som torsk og laks har et højere. Fiskekøds klimapåvirkning er dog et omdiskuteret emne, da det kan udregnes på mange måder. Læs mere om fisk på klimasiden.

Med hver slider kan du angive vægten af dit daglige indtag. Til højre for hver slider er angivet et konkret eksempel på, hvad vægten kunne svare til. Vægten vist med fed skrift angiver det danske gennemsnitsindtag.

Fisk

Din udledning:
122
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
160 g 2 fiskedelle 120 g 1.5 fiskedelle 80 g 1 fiskedelle 40 g 0.5 fiskedelle 0 g 0 fiskedelle
Inkluderer fisk og skaldyr som fersk, frossen og konserves.

Hvidt kød

Din udledning:
128
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
480 g 4 kyllingebryst 360 g 3 kyllingebryst 240 g 2 kyllingebryst 120 g 1 kyllingebryst 0 g 0 kyllingebryst
Inkluderer svinekød og fjerkræ såsom kylling, kalkun og and.

Rødt kød

Din udledning:
537
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
160 g 16 skiver pålæg 120 g 12 skiver pålæg 80 g 8 skiver pålæg 40 g 4 skiver pålæg 0 g 0 skiver pålæg
Inkluderer fx pålæg, bøffer, hakket oksekød, lam og kalvekød.

Både mælkeprodukter og ost kommer fra malkekøer og har derfor et væsentligt klimaaftryk pga. køernes metanudledning. Mælk og ost er dog en vigtig kilde til blandt andet kalk og protein og skal derfor reduceres med omtanke. Fedtstoffer giver både en klimamæssig og ernæringsmæssig gevinst at reducere. Æg er udeladt fra denne kategori, da det for en gennemsnitsdansker kun har et lille klimaaftryk ( ca. 10 kg CO2 / år).

Med hver slider kan du angive vægten af dit daglige indtag. Til højre for hver slider er angivet et konkret eksempel på, hvad vægten kunne svare til. Vægten vist med fed skrift angiver det danske gennemsnitsindtag.

Mælkeprodukter

Din udledning:
110
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
1.2 kg 4 glas mælk 0.9 kg 3 glas mælk 0.6 kg 2 glas mælk 0.3 kg 1 glas mælk 0 kg 0 glas mælk
Inkluderer fx mælk, fløde, yoghurt, creme fraiche.

Ost

Din udledning:
124
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
160 g 8 skiver 120 g 6 skiver 80 g 4 skiver 40 g 2 skiver 0 g 0 skiver
Inkluderer fx skæreost, revet ost, frisk ost og ostehaps.

Fedtstoffer

Din udledning:
60
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
160 g 16 spsk 120 g 12 spsk 80 g 8 spsk 40 g 4 spsk 0 g 0 spsk
Inkluderer fx smør, olie, margarine, mayonnaise og remoulade.

I modsætning til de øvrige kategorier indeholder “Andet” kun underkategorier, der kan reduceres uden nogen ernæringsmæssig risiko. Madspild har ingen ernæringsmæssig påvirkning overhoved, men er den underkategori, der har det største klimaaftryk under “Andet”. Sødt og alkohol har begge et relativt lavt klimaaftryk, men er alligevel værd at reducere, da der også er en stor sundhedsmæssig gevinst at hente.

Med hver slider kan du angive vægten af dit daglige indtag. Til højre for hver slider er angivet et konkret eksempel på, hvad vægten kunne svare til. Vægten vist med fed skrift angiver det danske gennemsnitsindtag.

Sødt

Din udledning:
41
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
160 g 20 stykker slik 120 g 15 stykker slik 80 g 10 stykker slik 40 g 5 stykker slik 0 g 0 stykker slik
Inkluderer fx sukker, honning, sirup, slik, kage, chokolade, marcipan.

Alkohol

Din udledning:
64
kg CO2/år
Dit daglige indtag:
40 g 3.2 genstande 30 g 2.4 genstande 20 g 1.6 genstande 10 g 0.8 genstande 0 g 0 genstande
Inkluderer øl, vin og spiritus.

Madspild

Din udledning:
193
kg CO2/år
Dit daglige spild:
480 g 4 stk frugt 360 g 3 stk frugt 240 g 2 stk frugt 120 g 1 stk frugt 0 g 0 stk frugt
Dækker over madspild i husholdningen.

Klimasidens CO2-beregner

Kosttype Udledning, kg CO2/år
Grøntsager 106
Frugt 93
Kornprodukter 80
Fisk 122
Hvidt kød 128
Rødt kød 537
Mælkeprodukter 110
Ost 124
Fedtstoffer 60
Sødt 41
Alkohol 64
Madspild 193
Samlet 1672